23948sdkhjf

Burger og fritter til 49 kroner: ”Københavnerne kommer til at gå amok”

Burgerkæden The Burger Concept, hvor en burger med pomfritter kan købes for 49 kroner, fortsætter sin hurtige vækst og er nu også på vej til København.

Brødrene Simon og Morten Franck Jakobsen åbnede deres første burgerrestaurant for fire år siden. De er nu oppe på ni restauranter efter at have åbnet i Sønderborg og Aalborg i år.

I næste måned følger nye adresser i Hjørring og Viby - og så er der lagt op til The Burger Concepts indtog i københavnsområdet. 

Det sker efter planen i Valby i august, i Hvidovre i september, i Københavns indre by i oktober samt  på to endnu ukendte steder i Storkøbenhavn i november og december.

- København er en af de byer, vi ser særligt frem til at åbne i. Vi er sikre på, at københavnerne kommer til at gå amok, når de oplever vores kvalitet og pris. De er vant til at betale langt højere priser for deres burgere, så der er ikke nogen tvivl om, at vores prisvenlige måltider er kærkomne, siger Simon Franck Jakobsen.

The Burger Concepts restaurant i Københavns indre by, der bliver kædens såkaldte flagship store, åbner i 350 kvadratmeter store lokaler på Frederiksborggade ved Nørreport Station.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078