23948sdkhjf

Nye blandinger: Isproducent kan nu undvære store maskiner

Blandt de virksomheder, der regner med at få stor gavn af det nye blanderi hos Kolding-virksomheden Procudan, er Ismageriet i København. Ismejeriet driver to isbutikker og har også et onlinesalg direkte til forbrugerne.

Procudan, som for nylig indviede et milliondyrt blanderi, der kan håndtere alt fra pulver til større ingredienser som frø og nødder, har overtaget en del af produktionen hos Ismageriet. Det betyder, at isproducenten nu modtager færdige klar-til-brug-blandinger, som passer til ismaskinerne i butikkerne.

Det har givet mere plads, da store maskiner til køling og produktion af mix ikke længere er nødvendige.

- Vi ønskede at få basisting vejet af, så man bare skulle åbne en ting og tilsætte mælk og fløde. Det kræver en lang indkøringsfase med både tørre og våde ingredienser for at få den optimale proces på plads. Fejlmargin er i dag mindre, fordi det er vejet af og mixet, siger Ismageriets ejer, Kim Tøvlesø Simonsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094