23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kram Madservice sat til salg

Der kan frit og offentligt bydes på madservice-centret ind til midten af maj.

Kram Madservice a/s er sat til salg.

Kram – der står for Køges og Roskilde Amts Madservice – er 93,2 procent ejet af Køge Kommune og Region Sjælland, mens medarbejderne sidder på den sidste andel.

En strategisk god beslutning

- Kram kan ikke ekspandere mere indenfor de nuværende rammer. Derfor har Køge Kommune og Region Sjælland besluttet at slippe virksomheden løs, så den kan operere på almindelige markedsvilkår, siger Køges kommunaldirektør, Peter Frost, som begrundelse for beslutningen.

Kram beskæftiger i alt 240 medarbejdere. Direktør Michael Nielsen siger:

- Vi kan jo ikke andet end se tiden an, men vi er med på hvad som helst. Det er en strategisk god beslutning, som kan gøre den dynamiske virksomhed endnu stærkere i fremtiden.

7.000 måltid hver dag

Sidste frist for at byde på Kram og det 4.000 kvadratmeter store hovedsæde ved Køge Sygehus på Lykkebækvej er midt i maj. Hele salgsprocessen vil være offentlig.

Den 16 år gamle virksomhed har blandt andet sygehuse, plejecentre, ældrecaféer, leve-bo-miljøer, kantiner, hjemmeboende pensionister, skoler og institutioner på kundelisten, men leverer også ydelser som event catering og konsulentydelser.

Hver dag bliver det til cirka 7.000 måltider til diverse institutioner og hjemmeboende pensionister i 22 kommuner, skriver Sjællandske.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.21|instance-web01