23948sdkhjf

Rekordvækst i salget af økologisk ost

I 2020 blev der solgt 5.800 ton økologisk ost i den danske detailhandel – 24 procent mere end de 4.700 ton året før og den suverænt største mængde nogensinde.

Det skriver mejeri.dk.

Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer, fortæller til mediet, at omsætningen i 2020 steg 14 procent, fra 507 til 576 millioner kroner.

Som årsag til den store stigning peger han på, at landets mejerier er begyndt at satse mere på øko-ost, dels ved at øge produktionen, dels ved at tilbyde et bredere sortiment og flere specialoste.

Dertil kommer en "corona-effekt" i form af, at mange arbejdede hjemme i 2020 og blandt andet spiste brød med økologisk ost i middagspausen.


"Et gennembrudsår"


Når det gælder økologiske mejeriprodukter, har ost stået i skyggen af økomælk – der har en markedsandel på 33 procent – og yoghurt, smør og blandingsprodukter, som udgør knap 20 procent af det samlede salg. Selv om øko-osts markedsandel kun udgør cirka syv procent, vil Ejvind Pedersen gerne kalde 2020 for et gennembrudsår for økologisk ost.

- Væksten i salget i detailhandelen vil helt sikkert fortsætte, men det bliver spændende at se, om stigningen bliver lige så stor i 2021 som sidste år, idet mange nu er vendt tilbage til deres arbejdspladser. Men forbrugere, der køber økologi, er meget loyale og plejer at holde fast i deres valg. Det så vi for eksempel under finanskrisen, hvor væksten i økologi fortsatte, mens det øvrige salg i detailhandelen stagnerede, siger chefkonsulenten.

De øvrige økologiske mejerikategorier kan også notere en øget afsætning i 2020. Salget af økologisk smør og blandingsprodukter gik ni procent frem, mens der blev solgt fem procent mere økomælk.

Med et samlet salg på i alt 3,3 milliarder kroner var mejerivarer næststørst i kategorien økologi efter frugt og grønt i 2020. I alt udgjorde den
totale afsætning af økologiske fødevarer sidste år 16 milliarderr kroner, 14 procent. mere end året før, nævner mejeri.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078