23948sdkhjf

Fiskefabrik tredobler overskud trods corona: Der har været et par ordentlige hurdler

Den fynske fiskefabrik Munkebo Seafood kunne sidste år lukke bogen til et rekordår, som har været relativt upåvirket af den verdensomspændende coronakrise.

Fabrikken kom ud af 2020 med et overskud før skat på 4,5 mio. kr. Det er næsten en tredobling i forhold til året før, hvor tallet var 1,6 mio. kr.

Munkebo Seafood eksporterer næsten hele sin produktion af fiskekonserves, og nye kunder i Sydeuropa og Sydafrika har været med til at sikre rekordregnskabet. Særligt muslinger og laks på dåse er eftertragtet, fortæller Michael Karlsen, der er daglig leder på fabrikken, til Fyens Stiftstidende.

Sideløbende med coronahåndteringen herhjemme havde Munkebo Seafood også investeret i fabrikkens interne processer, og der lyder derfor en stor ros til de over 30 medarbejdere. 

- Corona gjorde, at medarbejderne hele tiden skulle være omstillingsparate og fleksible, og samtidigt implementerede vi også et nyt system. Så der har været et par ordentlige hurdler, men det har de godt nok taget pænt, siger Michael Karlsen til mediet.

Munkebo Seafood A/S
Mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 18,5 13,7
Resultat af primær drift 4,8 2,1
Resultat før skat 4,5 1,6
Årets resultat 3,5 1,2
Balancesum 42,8 47,6
Egenkapital 15,2 11,7
Antal ansatte 31 27
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11