23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Leverandør af mejeritanke er solgt

Aalborg-virksomheden Beritech, der leverer udstyr til fødevareindustrien, har købt en del af aktiviteterne hos kollegaerne Carsoe syd for Aalborg - nærmere bestemt divisionen Carsoe Liquid Tanks.

Dermed har Beritech efter en pause igen tankdesign og -produktion på programmet.

Der er langt fra ukendt territorium. Tankløsninger var således det oprindelige

forretningsområde under Beritech-navnet i årene 1995-2011. I 2011 fusionerede Beritech med Carsoe, hvorefter tanksegmentet fik navnet Carsoe Liquid Tanks.

Beritech-navnet blev genoptaget, da Danish Laser Technology blev opkøbt og omdøbt i efteråret 2020, og Beritech har siden gennemgået en løbende udvidelse, konstaterer virksomheden i en pressemeddelelse.

- Carsoes tankdivision kommer med nogle særdeles stærke strategiske og udførende kompetencer i relation til tankdesign og -produktion. De komplementerer Beritechs styrker på projektering, stålbearbejdning, montage og service. I kombination har vi et unikt tilbud til kunderne, som i stigende grad efterspørger sammenhængende ydelser, siger Bent Larsen, der er administrerende direktør for Beritech Manufacturing.

Han har i en årrække stået for forretningsområdet Liquid Tanks i Carsoe, så han ved i høj grad, hvad han nu er gået ind til.

Opkøbet betyder etablering af et nyt selskab i Beritech Group, Beritech Stainless Steel Tanks, hvor Bent Larsen bliver direktør. I forvejen omfatter koncernen de to enheder Solutions og Manufacturing

Carsoe Liquid Tanks designer og fremstiller tanke i rustfri stål - både som enkeltstående tanke og store, komplekse systemer. Proces- og silotanke leveres primært til mejeribranchen, og kundebasen rummer førende mejerier i både Danmark, Norge og Sverige,.

Parterne ønsker ikke at oplyse handelssummen. Efter opkøbet har Beritech i alt 71 medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.131