23948sdkhjf

Romkuglekongen vil ud i verden

Bagermester Carsten Bak Matthiesen, der er blevet både berømt og millionær på at lave "Danmarks bedste romkugler", er slet ikke færdig med at udnytte succesen.

Som indehaver af det fynske Nørre Aaby Bageri vandt han i 2018 romkugletitlen ved Foodexpo i Herning, og siden da har han mangedoblet både omsætning og medarbejdertal. 

Indtil videre udelukkende med salg i Danmark, men det kommer til at ændre sig, fortæller Carsten Bak Matthiesen til FødevareWatch.

Han forestiller sig, at virksomheden om fem år har en trecifret millionomsætning med forhandlere rundt omkring i verden. 

- Det kommer ikke til at gå galt. Vi indfrier de vådeste drømme af omsætningstal. Vi behøver ikke spekulere så meget på målsætninger, for det hele kommer af sig selv. Vi skal bare sørge for, at vi har et godt produkt og blive ved med at passe på det, siger Carsten Bak Matthiesen til mediet.

Virksomheden oplyser ikke sin omsætning, men sidste år steg bruttofortjenesten fra 5,1 til 12,1 millioner kroner. Resultatet blev næsten femdoblet - det steg fra 885.000 kroner til 4,1 millioner kroner.

Carsten Bak Matthiesen åbnede i slutningen 2020 et nyt bageri, der også omfatter en café, i nærheden af Middelfart. Samtidig skiftede han virksomhedens navn til det mere internationalt klingende Bak's Deli and Bakery.

På den nye romkuglefabrik kan der produceres cirka 6.000 kugler i timen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172