Invitationen til TripleNine er næppe helt tilfældigt, idet fiskemelsfabrikken gennem mere end 10 år har arbejdet målrettet på at komme ind på det kinesiske marked.
Det lykkedes i 2010, og nu går planerne i retning af etableringen af en egentlig produktion i landet.
- Vi er meget beæret over denne invitation, der helt sikkert bunder i vores ihærdige bestræbelser på at udvikle vores handelsforbindelser med Kina, dels med henblik på eksport af fiskemel til det kinesiske marked, dels med henblik på at etablere en produktion i Kina af højkvalitets fiskemel, fiskeolie og omega-3 relaterede helseprodukter til humant konsum, siger adm. direktør Christian Bisgaard.
Forhandler med lokal partnerTripleNine forhandler i øjeblikket med en lokal partner og får støtte fra både Danmarks Ambassade i Kina og den kinesiske lokalregering i projektet.
Virksomheden er den eneste danske producent, der er lykkes med at eksportere fiskemel og -olie til Kina, der er verdens største importør og har en meget stor efterspørgsel efter fiskemel. Kina importerede i 2011 1,4 millioner tons fiskemel.
På bare et år nåede TripleNines eksportomsætning til Kina i 2011 op på 35 million kroner, og virksomheden har på den baggrund udbygget forretningsforbindelserne med nøglespillerne på dette område i Kina.
Virksomheden forventer en eksportomsætning på over 100 mio. kr. i 2013, mens forretningsplanen viser en total omsætning i eksport og produktion på cirka 1 mia. kr. i 2018.
Dermed er alt dog ikke lutter idyl.
- Vi er desværre nødt til at fastslå, at TripleNine's salg til Kina i år er på det nærmeste ødelagt på grund af den ekstremt lave kvote på fangst af tobis i Nordsøen, fastslår direktøren.

