23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Familien Rømer konkurs med Mols Organic

Den økologiske fødevareproducent Mols Organic med fabrik på Djursland er konkurs. 

Det fremgår af Statstidende, og nyheden bekræftes af medejer Aksel Rømer, der i en mail til Food Supply konstaterer, at konkursen er "rigtigt øv - men en nødvendighed".

Aksel Rømer ønsker ikke at kommentere yderligere før senere på ugen. 

Sammen med sin far, Niels Rømer, og sin bror, Nicolai Rømer, ejer han halvdelen af Mols Organic. Den anden halvdel har siden 2020 været ejet af Huno Kjærsgaard Jensen, der en kort overgang også var direktør.

Familien Rømer ejer og driver også den plantebaserede fødevareproducent Rømer Vegan,  der holder til i samme bygninger som Mols Organic - det tidligere Arla-mejeri i landsbyen Vrinners. Familien står desuden bag bryggeriet Naturfrisk og Nyborg Destilleri.

Den nu konkursramte virksomhed blev overtaget af familien Rømer i 2014. Dengang var der tale om en chokoladefabrik med navnet Woodshade Organics, men famillien har siden udvidet med en lang række andre fødevarer, blandt andet pebernødder, kammerjunkere og energibarer. 

Det er aldrig blevet til en god forretning. Der har været lutter underskud siden 2014, og lægger man bundlinjerne sammen, runder minusset 10 millioner kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.128|instance-web01