Danmarks ældste tobaksfabrik indgår i milliardhandel

"Oliver Twist får gode råvarer fra forskellige lande i verden. Firmaets kvalitetschef besøger af og til de enkelte tobaksbønder for at kontrollere kvaliteten. Foto: Oliver Twist." Arkivfoto: Oliver Twist
Danmarks ældste tobaksfabrik, Oliver Twist i Odense, er sammen med sin svenske ejer ved at blive solgt til den amerikanske tobaksgigant Philip Morris.
Det skriver TV2 Fyn.
Oliver Twist, der blev grundlagt i 1805, er ejet af den svenske snusgigant Swedish Match, som har fået et købstilbud fra den amerikanske tobakskoncern Philip Morris - et tilbud på115 milliarder danske kroner, skriver tv-stationen med henvisning til en pressemeddelelse fra Swedish Match.
Svenskerne har siden 2017 også ejet Silkeborg-virksomheden V2 Tobacco, der producerer snus, tyggetobak og nikotinposer.
Aktionærerne i Swedish Match skal nu overveje, om de vil sælge hele koncernen til Philip Moris. Selskabets bestyrelse anbefaler et salg.