23948sdkhjf

Vildgaard vandt Sol over Gudhjem

Den tidligere Noma-kok Torsten Vildgaard vandt i weekenden årets udgave af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

Han besejrede vinderen fra 2021, Andreas T. Møller fra Restaurant Møntergade, samt Nick Curtin, Alouette, og David Fischer fra Hos Fischer.

Torsten Vildgaard kunne efter mere end fire timers hårdt arbejde i køkkenet på scenen på havnen i Gudhjem hæve trofæet og kalde sig vinder af hovedkonkurrencen i Sol over Gudhjem 2022. 

Han modtog en check på 40.000 kroner samt en Mercedes Benz EQE til fri afbenyttelse i en måned. Nick Curtin blev nummer to, David Fischer tog tredjepladsen, og Andreas T. Møller måtte denne gang nøjes med fjerdepladsen.

- Jeg er ovenud lykkelig og glad for at vinde dette års Sol over Gudhjem. Jeg har kæmperespekt for de andre kokke i feltet, og det var en stor ære at kæmpe med lige præcis dem. Jeg har jo været i branchen i mange år og stillet op i mange konkurrencer, men det er efterhånden nogle år siden. Derfor er jeg selvfølgelig ekstra glad for at vinde i dag, sagde Torsten Vildgaard efter sejren.

Tidligere på dagen vandt Mikkel Maarbjerg og Daniel Kruse dessertkonkurrencen, hvor man for første gang dystede i par. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093