Hansens Is er en af de gamle ”drenge i klassen” og blev grundlagt for nøjagtigt 100 år siden. Virksomheden har sin produktion i Jægerspris og bliver drevet af fjerde generation, brødrene Rasmus Joachim Eibye og Anders Eibye Hansen.
Bruttofortjenesten er i årsregnskabet for 2021 opgjort til 19,8 millioner kroner mod 20,1 millioner året før. Resultatet efter skat ligger på 355.000 kroner mod 644.000 kroner i 2020. Egenkapitalen steg fra 7,8 millioner forrige år til 8,1 millioner i fjor.