23948sdkhjf

Arla forventer fortsat væksteventyr med Starbucks-produkter

Interessen for Arlas Starbucks-produkter vokser og vokser.

I 2021 voksede salget med 34 procent og året forinden lød stigningen på 27 procent.

Ifølge Arla er loftet langt fra nået. Det skriver Børsen.

I den første halvdel af 2022 er Starbucks-produkterne steget med en markant tocifret vækstprocent.

Starbucks-brandet er det klart største produkt, fortæller Christian Fischer, der er chef for Arlas mælkebaserede drikke:

- Der er absolut ingen grund til, at det skal stoppe. Jeg kan selvfølgelig ikke give garantier, men jeg kan let se, at vi kan holde 20 pct. gennemsnitlig årlig vækst i hvert fald de kommende ti år, siger Christian Fischer til Børsen.

Med en årlig vækst på 20 procent, vil salget om ti år runde 10 milliarder kroner - fra 1,7 milliarder kroner i 2021, lyder regnestykket ifølge Børsen.

Arla har en licensaftale med Starbucks i Europa, Mellemøsten og Afrika om den drikkeklare iskaffe - også kendt som 'ready to drink chilled coffee'.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062