23948sdkhjf

Kassen var tom, men så kom serieinvestor madmarked til undsætning

På seks år har den engang nedlagte busgarage tæt på Aarhus Banegård forvandlet sig til et sprudlende madmarked.

Britt Vorre og hendes mand Thomas Bendtsen realiserede i 2016 deres drøm om at åbne Aarhus Street Food, der i det seneste årsregnskab kunne præsentere 5,3 millioner kroner i overskud.

Men rejsen fra at nå til det nuværende niveau har ikke været uden bump på vejen.

Det skriver Børsen.

For at forfølge deres drøm sagde Britt Vorre sit job som skolelærer op, mens hendes mand afviklede sin konsulentvirksomhed. Godt ni måneder senere i sommeren 2016 indgik parret en aftale med med DSB om at drive madmarked i en gamle garagehal.

Serieinvestor kom med perfekt timing

- Det var da totalt naivt. Vi troede, det ville tage tre måneder at starte det op. Det havde vi jo trods alt sparet op til, men i foråret 2016 havde vi stadig ikke nogen indtægt, og da vi nåede 1. juni, havde vi 2700 kr. tilbage på vores konti. 

- Vores ældste søn fik at vide, at han ikke kunne komme på efterskole, og vi havde sat vores lille Suzuki til salg for at kunne betale næste måneds regninger, hvis det nu ikke skulle lykkes. Vi havde brugt alt, hvad vi havde, siger Britt Vorre til Børsen.

Da pengekassen til sidst var gabende tom, blev Britt Vorre kontaktet af serieinvestoren Kasper Kragelund, der havde fulgt med i madmarked-projektet gennem de sociale medier. 

Han valgte at investere 3 millioner kroner for 40 procent i virksomheden via sit holdingselskab.

Sigter mod at nå fordums styrke

Inden corona sprudlede Aarhus Street Food i 2019 med et overskud på 10,4 millioner kroner, og Britt Vorre fortæller til Børsen, at hun er sikker på, at virksomheden nok skal nå tilbage til samme niveau.

Selv under corona i 2020 blev det til et overskud på 3,3 millioner kroner efter skat

I dag har Aarhus Street Food 25 køkkener og fem barer. Britt Vorre og Thomas Bendtsen opkræver ikke procenter af omsætningen fra køkkenerne, men til gengæld tjener parret penge på bardrift, da køkkenerne ikke må sælge alkohol. 

Op mod 1,3 millioner gæster besøger hvert år madmarkedet i Aarhus.

Aarhus Street Food har 12 fuldtidsansatte og omkring 55 på deltid til bardrift og administration. De tilknyttede køkkener beskæftiger 350 ansatte, ifølge Børsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116