23948sdkhjf

Vil lære danskerne at spise insekter med larvepølse

Larveproducenten Falkensteen eksperimenterer med grillpølse, der indeholder melorme

Kan man få flere danskere til at spise insekter, hvis de gemmer sig i en pølse?

Det tester larveproducenten Falkensteen, der netop har sendt insektpølsen Lavra på gaden.

Det skriver sn.dk.

- Man spiser jo insekter i en stor del af verden, og vi vil gerne lære danskerne at spise insekter. Det vi har lært er, at det skal man gøre ved at skjule dem godt, ved at putte dem ind i noget vi kender godt og er glade for at spise i forvejen. For eksempel grillpølser, fortæller Alexander Krewald fra Falkensteen til avisen.

Virksomheden, der opdrætter melorme på sin nybyggede fabrik i Skævinge, har sat grillpølsen til salg på Coop's crowdfunding platform.

Med fire dage tilbage af indsamlingen er 17.477 ud af 20.000 kroner hentet ind.

Ingredienslisten

Den dybfrosne grillpølse har en holdbarhed på seks måneder på frost og er baseret på svinekød, oksekød og melorme.

  • Ingredienser: Svinekød (33 %), oksekød (26 %), vand, melorme (skaldyr, bløddyr) (15 %), røget bacon, krydderier (selleri, antioxidant E300), salt, konserveringsmiddel E250, antioxidant E301, antioxidant E330, antioxidant E350, stabilisator E451.

Kilde: Falkensteen

Melormene opfostres fra æg lagt af melbillen. Herefter fodres de med vegetabilske rester fra landbruget, og efter otte uger bliver larven slagtet ved en skoldning, skriver sn.dk.

For at få den rette konsistens består grillpølsen Lavra af 70 procent traditionel grillpølse og 30 procent larver. 

De bliver produceret i samarbejde med Slagter Frimann i Roskilde.

Falkensteen blev etableret i 2017 og virksomheden har til mål "at skabe livsglæde gennem produktion af bæredygtige insekter og fødevarer produceret lokalt lige til at spise".

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Eksport af dansk økologi buldrer afsted - to kriser kan påvirke udviklingen
Virksomhed omdanner madaffald til grøn energi
Dagrofa henter erfaren profil til koncernledelsen - skal stå i spidsen for "offensiv" strategi
Millionsalg: Palle Skov Jensen er nu helt uden tilknytning til sin tidligere bøfhuskoncern
Efter to konkurser på under et år - Bronuts sælger ud af alt
Millionær har skabt en ny succes i fødevarebranchen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.11