23948sdkhjf

Julemadsproducent i leveringskrise: Vi fik et mindre chok

Hos Vendsysselske Grønlangkål i Hjørring har produktionen af grønlangkål til jul været i gang i otte uger - men nu er det måske snart slut, fortæller Bjarne Sørensen fra virksomheden til TV2 Nord.

Han oplyser, at der måske kun er grønlangkål nok til yderligere to ugers produktion. Virksomheden fik således et mindre chok i onsdags, da den landmand, der leverer, ringede og sagde, at kålene ikke har givet det, de skal, forklarer Bjarne Sørensen.

Og det vil betyde, at der ikke er nok til, at alle kan få vendsysselske grønlangkål til jul, fastslår han.

- Jeg er bange for, at når der er 14 dage tilbage til jul, så tror jeg, det slipper op. Lige nu har vi rigeligt, men jeg kan bare se, at hvis vi sælger det samme antal som sidste år, så kommer vi til at mangle, siger han til tv-stationen.

Den nordjyske virksomhed mangler p.t. 45 ton grønlangkål. Og der er ikke udsigt til, at den kan købe råvarerne andre steder end hos den faste leverandør, idet virksomheden kun vil have danske og økologiske grønkål.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078