23948sdkhjf

Ny app fortæller fødevarens historie

Nordjysk Fødevare Netværk og Lyngsoe Systems har netop lanceret en app, der giver nem adgang til nyttig info om fødevarerne, allerede når de ligger i køledisken.
Varedeklarationen på din mælk eller dit oksekød fortæller kun det mest nødvendige; indhold og sidste salgsdato. Men hvis du vil vide, hvornår mælken er tappet, kødet er hakket - eller hvilken kvægtype dit hakkede kød kommer fra - er der nu god hjælp at hente.

Nordjysk Fødevare Netværk og Lyngsoe Systems har netop lanceret en app, der giver nem adgang til nyttig info om fødevarerne, allerede når du står ude i supermarkedet. App'en er en videreudvikling af Foodtag, der gør det muligt at spore fødevarerne hele vejen fra supermarkedets køledisk - og i mange tilfælde helt tilbage til den gård, der har leveret mælken eller kødet.

- Vi ville gerne gøre det endnu nemmere for forbrugerne at få adgang til informationerne. Og der har været meget fokus på brugerfladen, der skulle være nem og give hurtigt overblik. Derfor er den nye app blevet til i et tæt samarbejde mellem Nordjysk Fødevare Netværk, de deltagende virksomheder; Thise, Himmerlandskød og Løgismose - samt Agrotech og Lyngsoe Systems, forklarer Division Manager Simon Johansen, Supply Chain Solutions, Lyngsoe Systems.

Hurtig vej til opskrifterne
Den nye Foodtag-app er nem at downloade og lige til at tage i brug: Støder man på mælkeprodukter fra Thise, oksekød fra Himmerlandskød - og nu også hakket oksekød fra Løgismose, der forhandles i landes Netto-butikker - vil der på indpakningen være en såkaldt QR-kode. Den skanner man med sin smartphone, og straks har man adgang til information om fødevarens vej til køledisken.

Med et overskueligt informations-hjul på smartphonen er det hele tiden nemt at finde frem til de informationer, man søger.

- Det er blevet et supergodt værktøj, når vi skal sige det selv. Og ud over information om lige netop det her stykke kød eller mælkeprodukt får man også adgang til opskrifter - og snart følger også en indkøbsseddel. Det betyder, at den travle familie, der har inviteret vennerne på Osso Buco, bare kan handle efter indkøbssedlen og gå hjem og følge opskriften. Og vi har masser af planer om nye services, lover direktør Hardy Jensen, Nordjysk Fødevare Netværk.

Sporbarhed i verdensklasse
Hos Himmerlandskød A/S er adm. direktør Søren Andersen også begejstret.

- Med Foodtag har vi altid haft en fantastisk sporbarheds-løsning, der sikrer, at der er meget høj troværdighed omkring vores produkter. Og med den nye app er det blevet endnu nemmere og mere tilgængeligt for den bevidste forbruger. Eksempelvis leverer vi oksekød til Løgismoses nye hakkede oksekød, og her kan kunderne straks se, om kødet eksempelvis stammer fra Angus- eller Limousine-kvæg, og hvornår kødet er hakket, påpeger Søren Andersen.

Den nye Foodtag-app sikrer, at Himmerlandskød, Thise - og nu også Løgismose Udvalgt Hakket Oksekød - får en sporbarhed og en dokumentation, som ingen andre fødevarer kan matche, og hos Lyngsoe Systems er Simon Johansen overbevist om, at det er et spørgsmål om tid, inden flere danske fødevareproducenter ønsker at give deres kunder de unikke muligheder, der er med Foodtag og den nye app.

I første omgang er den nye Foodtag-app lanceret til iphones, men i løbet af et par uger vil den også kunne downloades til Android-smartphones.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095