23948sdkhjf

Nordjyske muslinger til Kina

Kineserne efterspørger i stigende grad kvalitetsfødevarer og det har fået nordjyske Vildsund Blue til at kigge mod øst.
Uffe Bie, som er formand for økologisektionen i Landbrug og Fødevarer, ser gode muligheder for nordjysk eksportsucces til Kina. Det skriver DR Nordjylland.

Den voksende kinesiske middelklasse efterspørger nemlig højere kvalitet og større sikkerhed i deres mad, og derfor kan maden ligeså godt komme fra Danmark, mener han.

- Og når man begynder at stille nogle ekstra krav, til det man putter i munden, så er det ikke så unaturligt, at man kigger rundt i verden og ser, hvor man kan få det henne, og det kan man i Danmark. Kineserne kan være en rigtig god forretning, fordi de også er parate til at betale den merpris, siger Uffe Bie til DR.

Vildsund Blue, med afdelinger i Løgstør og Nykøbing Mors, tager af selvsamme grund om få uger turen til Kina med henblik på at få en fod inden for på det enorme kinesiske marked.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067