23948sdkhjf

Kurt Skare har tocifret millionbeløb til gode

Kurt Skare har ikke fået løn for sin direktørstilling i Skare Meat Packers siden 2018. 

Det har sparet selskabet for millioner, men nu har det også ført til nye problemer i udredningen af Skare-koncernens konkurs.

Det skriver Jyllands-Posten, der er kommet i besiddelse af en aktindsigt.

"Kurt Skare har således opgjort og anmeldt et løntilgodehavende på cirka 29 millioner kroner idet Kurt Skare i det væsentligste ikke har modtaget løn i henhold til sin direktørkontrakt siden 2018," lyder det ifølge dokumentet, skriver avisen.

Ifølge avisen vil Kurt Skare kræve pengene retur, hvis det bliver nødvendigt for at undgå personlig konkurs og holde hans personlige holdingselskab, Kurt Skare Holding, kørende. 

Ifølge dokumenterne -  Jyllands-Posten har fået adgang til - har Kurt Skare også andre "betydelige krav mod Skare Meat Packers". Hvis Kurt Skare ender i personlig konkurs kan disse modkrav komme i spil, og der er tale om mellem 39-44 millioner kroner, skriver avisen.

Skare Meat Packers har været i medievælten siden midten af januar. Her kom det frem, at fødevaremyndighederne 8. december havde været på uanmeldt kontrolbesøg hos Skare i Vejen, og det resulterede i skarp kritik af virksomheden. Af kontrolrapporten fremgår det blandt andet, at der blev fundet 250 ton kød uden tilstrækkelig sporbarhed - og at noget af kødet var helt tilbage fra 2010. Samtidig blev kontrollanterne nægtet adgang til flere dele af virksomheden.

I begyndelsen af februar begærede Kurt Skare sit livsværk konkurs, og erklærede i sammen ombæring sig selv og sit personlige holdingselskab insolvent. I disse uger kæmper han for at undgå personlig konkurs og for at holde liv i holdingselskabet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11