23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Carlsberg kom først til det lukkede land

Carlsberg investerer 275 mio. kr. i Burma og bliver dermed det første danske selskab i landet.

Fremover skal det lokale bryggeri Myanmar Golden brygge og sælge Carlsbergs øl i Burma. Carlsberg bliver dermed det første danske selskab i Burma, også kendt som Myanmar.

Aftalen betyder en investering på 275 mio. kr. i et nyt byggeri og organisation i Burma, skriver Jyllands-Posten.

Økonomien vokser

Joint venture-selskabet skal hedde Myanmar Carlsberg, og det er 51 pct. ejet af Carlsberg, skriver bryggeriet i en pressemeddelelse.

- Vi har fulgt udviklingen i Myanmar tæt og er opmuntret af den seneste politiske udvikling i landet. Vi tror på, at dette er den rette tid at investere i landet. Vi regner med, at ølmarkedet i Myanmar vil vokse stærkt de kommende år i takt med, at økonomien udvikler sig, siger Roy Bagattini, der er senior vicepresident i Carlsberg, Asien.

Mere Carlsberg i Asien

Asien fylder nu 18 pct. af Carlsbergs samlede omsætning og 12 pct. af overskuddet. Målet er, at Carlsberg skal fylde endnu mere i Asien.

- Indokina er en vigtig region under vækst for Carlsberg i Asien. Vi har ledende positioner i Laos og Cambodia, og vi har en stærk tilstedeværelse i Vietnam. I Thailand har vi for nylig etableret en samarbejdsaftale med den ledende bryggerigruppe Singha Corporation. Vores indtog i Myanmar er en vigtig milepæl for os, og det styrker vores ambition om at udvide vores tilstedeværelse i regionen, siger Roy Bagattini.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125