23948sdkhjf

Rugbrød skal være hipt igen

Forbruget af rugbrød er faldet støt de sidste mange år. Det skal et nyt samarbejde ændre på.
Siden 1985 er danskernes forbrug af rugbrød faldet med 40 procent. I stedet er frokost-maderne blevet erstattet med hvedebaserede produkter som pita og wraps, viser en undersøgelse lavet af institutionen Madkulturen. Det skriver Foodculture.dk.

Det er dog paradoksalt, at danskerne ifølge undersøgelsen vurderer rugbrød som nem, hurtig og sund mad, men antropolog Gry Skrædderdal Jakobsen vurderer, at det samtidig er med til at gøre rugbrød til en lidt gammeldags spise, som passede bedre til et industrisamfund, hvor mæthedsbehovet i forbindelse med fysisk arbejde var større.

Nu skal rugbrødsmaden imidlertid tilbage på de danske borde, mener Madkulturen. Derfor er institutionen gået i samarbejde med brancheorganisationer, fødevareproducenter og detailhandel for at finde ideer til, hvordan rugbrød atter kan vinde indpas.

- Der er noget helt unikt dansk ved rugbrødmaden, som ville være synd at miste. Derfor skal rugbrødets image fornyes for at kunne klare sig i konkurrencen med andre madprodukter. Det handler om at nytænke rugbrødsmaden ind i forhold til nutidens krav og behov, siger projektkonsulent i Madkulturen, Lene Dyrby Andersen, til Foodculture.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078