Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen arbejder i øjeblikket tæt sammen om at spore smittekilden til et større sygdomsudbrud af Hepatitis A, der siden oktober har forårsaget leverbetændelse hos foreløbigt 30 forbrugere i Danmark.
Sporing af smittekildenOpklaringsarbejdet i Danmark vanskeliggøres af, at smitten kan være sket op til 50 dage før man bliver syg. Dermed kan det være en udfordring, at huske præcist hvilke fødevarer, man har spist. Derfor består efterforskningen blandt andet i interviews med de smittede forbrugere.
I samarbejde med detailbranchen forsøger Fødevarestyrelsen også at spore inficerede bær blandt andet ved gennemgang af lagere og kasseboner og dankortoplysninger fra enkelte af patienterne.
Kog frosne bærDet er et lovkrav at storkøkkener, cafeer, restauranter m.m. skal varmebehandle frosne hindbær inden de serveres i smoothies eller desserter. Storkøkkener, der laver mad til sårbare personer, anbefales også at koge alle frosne bær. Generelt set anbefaler Fødevarestyrelsen altid forbrugerne at skylle frugt og grønt, samt at koge frosne hindbær, hvis de anvendes i retter som ikke efterfølgende varmebehandles.