23948sdkhjf

Kyllinge-konkurs øger efterspørgslen hos Gråsten Fjerkræ

Gråsten Fjerkræ har trukket sig som køber til det konkursramte BornPoultry. I stedet øges produktionskapaciteten på egen fabrik.
Gunder Jensen har meddelt kurator Peter Vang, at Gråsten Fjerkræ alligevel ikke ønsker at afgive bud på det konkursramte kyllingeslagteri i Hasle.

Gråsten-direktøren var ellers tidligt ude med store visioner for at køre produktionen videre, men efter at have regnet på sagen, viser det sig at blive for dyrt.

- Efter at have regnet på det kan vi konstatere, at omkostningerne ved at fortsætte produktionen på Bornholm simpelthen er for høje. Både vand, energi og lønomkostningerne er højere på øen for ikke at tale om transportudgifterne frem og tilbage, uddyber Gunder Jensen over for Food Supply.

Han forklarer, at kyllingerne til Bornholmerhanen leveres fra Sønderjylland og fedes op på Bornholm, hvor de så slagtes og hefter transporteres tilbage igen til salg i butikkerne.

- Når regnestykket er færdigt er de reelle omkostninger så høje, at vi rent faktisk skulle have konkursboet foræret og for at undgå at skambyde har vi i stedet valgt at gøre plads til øvrige interesserede, konkluderer Gunder Jensen.

Han understreger desuden, at inspektionen af de bornholmske produktionsfaciliteter ikke var på højde med Gråstens egne og det ville kræve en del forbedringer at løfte til samme kvalitetsniveau.

Øger produktionskapaciteten på egen fabrik
Gunder Jensen retter nu i stedet fokus på sin egen virksomhed, der oplever øget efterspørgsel som følge af konkursen på Bornholm.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at BornPoultrys konkurs har betydet større efterspørgsel hos os. Derfor hæver vi nu vores produktionskapacitet med 250.000 dyr, fortæller han i telefonen.

Gråsten Fjerkræ slagter i forvejen omkring 2 mio. kyllinger på egen fabrik lige syd for den danske grænse.

Gunder Jensen og hustru Susanne har gået forrest i udviklingen af virksomheden siden overtagelsen i 2007. Fra ægteparret kom til er det kun gået frem for Gråsten Fjerkræ, og de senste år har det bl.a. betydet udvidelser af fabriksfaciliteter samt ansættelse af mere pesonale til produktionen af de landskendte unghaner og landkyllinger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096