23948sdkhjf

Danish Crown skal for retten - anklaget for kvælning af 130 søer

I efteråret 2021 døde 127 søer og efterfølgende måtte yderligere tre aflives ved Danish Crowns slagteri i Skærbæk.

Årsagen var, at der tilsyneladende var slukket for ventilationsanlægget i den stald, hvor dyrene befandt sig, og dermed var der formentlig tale om en menneskelig fejl, skriver JydskeVestkysten.

Onsdag skal Danish Crown i retten i en sag, der handler om grov dyremishandling med karakter af mishandling, viser en aktindsigt avisen har fået fat i. 

Ifølge anklageskriftet døde dyrene som følge af mekanisk kvælning eller varmestress.

- Der er ingen, der gør sådan noget med vilje. Vi har haft en dyb ulykkelig medarbejder, siger Jens Hansen, der er pressechef ved Danish Crown, til JydskeVestkysten.

Da der er rejst tiltale mod Danish Crown og ikke en navngiven person, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om en bøde. I 2021- to måneder inden episoden med de 130 døde søer - blev slagterikoncernen idømt en bøde på 70.000 kroner. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22