23948sdkhjf

Bagerkæde tager konsekvensen af medlemmernes forskellige behov

For at styrke hver enkelt forretning ændrer bagerkæden KonditorBager sin medlemsstruktur. Medlemmerne skal nu vælge mellem to forskellige medlemskaber efter den enkelte bagers behov.

– Alle vores medlemmer er selvstændige, frie bagere, som har deres egen måde at drive forretning på, og der er stor forskellighed i bagernes behov. Med respekt for det tilpasser vi i endnu højere grad vores ydelser til hver enkelt bager, siger Morten Lapholm, der er direktør i KonditorBager, i en pressemeddelelse.

– En del af vores medlemmer har høje ambitioner om at udvikle sig og vil udnytte alle de forretningsudviklende tiltag, vi kommer med, mens nogle i højere grad vil drive deres bageri, som de plejer. Vi går ud med én pakke til de bagere, der går all in på vores koncepter, og som samtidig forpligter sig selv og sin forretning til udvikling, og én til dem, der primært er medlem for at benytte sig af stordriftsfordele i forbindelse med blandt andet indkøb og markedsføring, tilføjer han.

Alle KonditorBagere er automatisk såkaldte kerne-medlemmer og har fordele som indkøb til fordelagtig pris, facadelogo, tøjlinje til ansatte, sæsonaktuelt markedsføringsmateriale, opskrifter og butiksskilte. 

Alt det indgår også i et multikerne-medlemskab, og derudover får man også adgang til en række ydelser inden for blandt andet udvidet markedsføring, professionel sparring, forretningsudvikling og økonomistyring.

– Det er vigtigt, at man som bager vælger den pakke, der passer til ens behov. Som multikerne-medlem skal man være indstillet på, at der løbende stilles nye krav, og det er vigtigt, at man udnytter de ydelser, kompetencer og muligheder, vi tilbyder. På den måde får medlemmerne det optimale ud af kædesamarbejdet på tværs af bagerne, som skaber værdi for hvert enkelt bageri, siger Morten Lapholm.

- Godt at få et kærligt los

Som noget nyt skal både kerne- og multikernemedlemmer føre noget særligt udvalgt bagværk – blandt andet citronmåne, et groft multikernerugbrød og et kernebiderbrød – som altid skal være på hylderne. At der især som multikerne-medlem stilles krav, som de enkelte bagere skal efterleve, er ifølge Kim Eriksen, Bagermester hos KonditorBager i Jyderup, kun godt

– Jeg tror især, vi får et boost af den genkendelighed, der kommer med, at vi får nogle produkter, som alle i kæden skal have. Produkter, som på alle måder er klassiske produkter, og som vi ved sælger. Når der er travlt i hverdagen, tror jeg, at mange af os har gavn af at få et kærligt spark. Samtidig er vi jo fuldstændig frie til at bage alt det, vi ved, vores lokale kunder også kommer for, siger Kim Eriksen.

Hos KonditorBager er det medlemmerne, der ejer kæden,.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109