Planteslagterne tager klimamærkningen i egne hænder
Af Henrik Kongsgaard
Den københavnske fødevarevirksomhed Planteslagterne har som de første i Danmark taget klimamærkningen i egne hænder og skabt en ny mærkning, der sammenligner på tværs af fødevarekategorier.
Det oplyser planteslagterne i en pressemeddelelse.
Klimamærkningen skal gøre det nemt og mere gennemsigtigt for forbrugerne at kende produkterne og tage stilling til deres indkøb.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke et statskontrolleret klimamærke, hvilket Planteslagterne anser som et stort problem for forbrugerne.
- Vi ønsker med vores klimamærkning at gøre det visuelt nemt og gennemsigtigt for forbrugerne, hvad der er i deres indkøb – så de derved kan føle sig oplyst og tage stilling ud fra det. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser nemlig, at 31 procent af forbrugerne vil kigge efter en alternativ løsning, hvis de stod overfor et produkt med høj klimabelastning siger Emil Andersen, der er medstifter og direktør hos Planteslagterne.
Mange ressourcer
Han nævner, at Planteslagterne har lagt mange ressourcer i at udvikle deres egen klimamærkning og efterfølgende få den verificeret, så de er sikre på, at den er kvalitetssikret.
Klimaaftrykket for Planteslagternes produkter er beregnet af konsulentvirksomheden The Footprint Firm og verificeret af The Mindful Food Solutions ved Henrik Saxe, som er en af de mest erfarne på området i Danmark, fremhæver Planteslagterne.
Klimamærkningen vil fremover være at finde på alle Planteslagternes produkter. Den sammenligner på tværs af fødevarekategorier, hvilket betyder, at hvert produkt sammenlignes med et animalsk alternativ, hvor tallene er hentet fra Concitos "Den store klimadatabase".
- Hos andre i branchen er ønsket, at en eventuelt kommende statskontrolleret klimamærkning skal sammenligne eksempelvis en dansk produceret mælk med en udenlandsk produceret mælk – frem for en animalsk mælk versus en plantebaseret mælk. Vi synes, at en sammenligning på tværs giver forbrugerne det mest reelle og oplyste billede af, hvad der rent faktisk er bæredygtigt, og hvad der ikke er, siger Emil Andersen.
