23948sdkhjf

Kan ikke følge med efterspørgslen – svampestartup skal bruge 10 millioner kroner ekstra

Lokalerne i Nordhavn i København er ved at blive for trange for Matr Foods, der skal bruge en ny kapitalindsprøjtning på 10 millioner kroner fra BioInnovation Institute til at skalere produktionen.

Det skriver FødevareWatch.

- Vi står med det positive problem, at vores produktion snart ikke kan følge med efterspørgslen på vores produkter. Derfor skal vi have automatiseret og skaleret hele produktionen op, så den er kompatibel med vores ambitioner, siger Randi Wahlsten, der er administrerende direktør i Matr Foods, til mediet.

Selskabet producerer med egne ord en fermenteret plantefars ved at omdanne fem økologiske ingredienser fra danske gårde - havre, flækærter, lupiner, rødbeder og kartofler - til sund, klimavenlig mad ved at tilsætte naturlige svampesporer.

Produkterne består blandt andet af fungi-fars og fungi-bøf, der kan bruges som alternativ til kød.

Matr Foods samarbejder med blandt andre Gasoline Grill og Sticks’n’Sushi, hvilket har skabt en positiv respons på selskabets produkter, som i øjeblikket har øget efterspørgslen inden for særligt foodservice, skriver FødevareWatch.

I øjeblikket har Matr Foods en produktionskapacitet på 30 ton om året. Men med de nye midler fra BioInnovation Institute skal produktionen skaleres til 3.000 ton om året og blive mere automatiseret.

Randi Wahlsten, der også er medejer af Matr Foods, tilføjer til mediet, at man langt fra er færdig med at søge nye midler.

Udover Randi Wahlsten består ejerkredsen af selskabet Public Lemonade, der er ejet af Claus Meyer, Morten Otto Alexander Sommer og Rasmus Vendler Toft-Kehler.

Matr Foods ApS
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste -1,5 -0,7
Resultat af primær drift -6,6 -2,5
Resultat før skat -6,7 -2,5
Årets resultat -5,1 -2,0
Balancestatus 6,4 1,2
Egenkapital -4,9 0,3
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109