23948sdkhjf

Arla topper liste over Europas mest populære mejeri-brands

Ingen andre mejeri-varemærker slår Arlas udbredelse i Europa 

Danmarks største mejerivirksomhed Arla Foods scorer topkarakter på en ny liste over de største europæiske mejerier - målt på brandværdi.

Det skriver European Supermarket Magazine.

Det er den velrenommerede internationale analysevirksomhed Kantar, som står bag listen, hvor Arla slår andre kendte mærker i mejeri-kategorien og de plantebaserede mælke-alternativer. Bag Arla kommer mærker som blandt andre Alpro, President, Philadelfia og Danone.

Dansk-svensk-britisk-tyske Arla topper listen med 464 millioner såkaldte consumer reach points - altså hvor mange forbrugere, man når ud til, ganget med det gennemsnitlige antal køb per forbruger. Nummer to på listen er Activia med 331 millioner consumer reach points.

Hos Arla tager man naturligvis med glæde imod den flotte titel.

- Vi er altid glade for at se, at det hårde arbejde, der bliver udført på gårdene, på mejerierne og af alle ansatte i Arla, belønner sig og resulterer i popularitet hos forbrugerne, lyder det fra en talsperson.

Kommenter artiklen

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078