23948sdkhjf

Kurator efter kritik:- Kurt Skare kan selv hjælpe med at få det hele på plads

Den konkursramte kødhandler Kurt Skare kan selv gøre meget for at få den indviklede affære om konkurserne i Skare-koncernen og hans personlige konkurs afsluttet hurtigst muligt.

Det siger advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, der er kurator i koncernens konkursboer, til AgriWatch.

Kurt Skare har tidligere oplyst til Food Supply, at han finder det frustrerende, at kuratorerne løbende henter store beløb ud af konkursboerne i salærer i stedet for at finde løsninger og få behandlingen afsluttet. Advokatregningen fra kuratellet er ifølge Kurt Skare nu oppe i nærheden af 25 millioner kroner.

Senest blev Kurt Skare i sidste uge i skifteretten i Esbjerg erklæret personligt konkurs, idet kuratellet vedrørende de konkursramte Skare-virksomheder ikke kunne godkende hans forslag til en såkaldt rekonstruktion af hans personlige økonomi. Forslaget ville, hvis det var blevet godkendt, have betydet, at kreditorerne kunne få cirka to tredjedele af deres tilgodehavender.

Nu skal et andet kuratel så i gang med at realisere de værdier, Kurt Skare råder over, så de kan kan indgå i boet efter blandt andre Skare Meat Packers. Det handler blandt meget andet om hans biler og hans ejendomme i Spanien.

AgriWatch har spurgt Boris Frederiksen, om sådan en konkursproces kan undgå at blive både dyr og langvarig.

- Det kommer an på, hvor besværligt Kurt vil gøre livet for sine kreditorer. Det generer arbejdet, og det tager tid og strækker det ud. Men hvis Kurt vil vedstå sine forpligtelser og hjælpe med at realisere aktiver, så kan man spare tid og omkostninger. Så det hele afhænger meget af, hvordan han stiller sig. Hvis Kurt gerne vil betale sine kreditorer, så har han og kurator jo sammenfaldende interesser, svarer advokaten, som alt i alt mener, at "Kurt Skare ligger, som han selv har redt".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.286