23948sdkhjf

Stor slagtervirksomhed satser på kødfri produktion

Den er god nok. 

Selvom slagtermester Ken Pedersen ogSilkeborg Slagteren i løbet af de seneste tre år investeret 20 millioner kroner i nye maskiner som blandt andet rygeovne, sous vide-kar og nye linjer til pølse- og burgerproduktion, så er der også begyndt at snige sig kødfri produkter ind hos slagteren. 

Det fortæller Ken Pedersen til Midtjyllands Avis.

Slagteren har nem udvidet produktporteføljen med kødfrie færdigprodukter som kødfri bolognese, chili sin carne og kyllingegryde uden kylling.

Kunderne til de kødfrie retter er de samme, som Silkeborg Slagteren ellers leverer til, lyder det. 

Produkterne er blevet smagstestet hos nogle ellers ganske kritiske smagsdommere.

- Vi har serveret det i frokoststuen til sådan nogle slagter-Børger, og de ved altså udmærket godt, hvad de mener om sådan noget, siger Ken Pedersen.

Han fortæller dog til Midtjyllands Avis, at han fik masser af gode tilbagemeldinger på eksperimentet.

Stor efterspørgsel

De cirka 40 ansatte hos Silkeborg Slagteren i Silkeborg mangler mere plads - og det får de snart.

Indehaver og direktør Ken Pedersen kunne først på året fortælle til Food Supply, at han blot afventede bedre vejr, før han kunne sætte gang i en udvidelse på 1.500 kvadratmeter, som blandt andet omfatter 500 ekstra kvadratmeter til produktion og op imod 700 kvadratmeter til køl/frost.

I forvejen råder virksomheden over cirka 3.300 kvadratmeter, hvoraf de 2.000 er afsat til produktion.

Byggeprojektet vil ifølge Ken Pedersen komme til at koste i omegnen af 20 millioner kroner, og det er blevet nødvendigt efter nogle år med voldsom vækst.

Omsætningens størrelse er hemmelig, men den er bare vokset og vokset, og bundlinjen er fulgt med op: De seneste fire regnskabsår viser overskud efter skat på henholdsvis 190.000 kroner, halvanden million, fire millioner og senest godt fem millioner kroner.

Det bliver endnu bedre i indeværende regnskabsår, der begyndte 1. oktober, turde Ken Pedersen allerede i januar godt at spå. Han regner med en vækst på 25-30 procent, hvis der ikke sker noget helt uforudset.

- Flere og flere mennesker har behov for at købe forarbejdede fødevarer, siger direktøren om baggrunden for, at det går så godt i hans virksomhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078