23948sdkhjf

Umage par: Kendis og 264 år gammelt vinfirma bag nyt vin-brand

Den 264 år gamle københavnske vinhandler Ludvig Bjørns Vinhandel prøver noget nyt. Helt nyt.

Sammen med tv-vært, iværksætter og influencer Christiane Schaumburg-Müller Aaxman lancerer man nu et nyt vinbrand, Loina.

Det første produkt, en cava, er allerede nu solgt ind til vinafdelingerne i store dele af dagligvarekæderne herhjemme.

Fra 19. april bliver den solgt i Coop, Bilka, Føtex, Meny, Netto og Rema 1000. Plus i udvalgte butikker i 7-Eleven og grænsehandlen mellem Danmark og Tyskland.

- Jeg har altid elsket cava og er med årene blevet stadig mere optaget af kvalitet fremfor kvantitet. Der er mange følelser knyttet til vin, fordi det er noget vi drikker for at markere en særlig anledning - og det gælder især når det kommer til bobler. Derfor er jeg særligt stolt af den elegante men imødekommende smag, vi har opnået i udviklingen af Loina, siger Christiane Schaumburg-Müller Aaxman i en pressemeddelelse.

Det nye samarbejde bliver betegnet som "en super interessant rejse og satsning for Ludvig Bjørns Vinhandel".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097