23948sdkhjf

Vækstvirksomhed ejer landets eneste af sin slags: - Det er storvolumen, vi kører igennem

Der findes ikke mange virksomheder i Europa, som volumenmæssigt slår Nordic Food Partners på sit speciale:

Økologiske ris i private label til de fleste danske dagligvarekæder - og mange udenfor landets grænser.

Det skriver Skive Folkeblad.

Virksomheden med godt 30 ansatte og hovedaktiviteten i Højslev Kirkeby nær Skive har også sit eget brand - Simply Organics - og den har eksisteret siden 2001, hvor det økologiske salg kun så småt var begyndt at tage fart herhjemme. Nordic Food Partners begyndte for alvor at fokusere på øko-ris i 2008, og siden er det blevet mainstream i alle kæder herhjemme.

Nordic Food Partners ejer også Danmarks eneste rismølle på anlægget i Højslev.

- Nordic Food Partners er den største leverandør af økoris i Norden, og vi er også blandt nogle af de største i Europa. De producenter, der er i Asien, bekræfter os igen og igen i, at det er storvolumen, vi kører igennem i forhold til andre importører, siger Lars Hartvig Christensen, medejer og operativ direktør i virksomheden, til avisen.

I dag er der kommet flere produkter til i sortimentet: Kartoffelmel, rasp, linser, bønner og frø.

Trods turbulens på råvaremarkederne og i logistikken fra de dele af verden, hvor risene kommer fra, leverer Nordic Food Partners pæne regnskaber. Sidste år blev det til et driftsresultat på knap syv millioner kr. og en bundlinje på godt fire millioner kr. 

NORDIC FOOD PARTNERS A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 23,7 19,0 18,4
Resultat af primær drift 6,8 3,2 6,3
Resultat før skat 5,2 2,6 5,9
Årets resultat 4,1 2,1 4,6
Balancestatus 73,3 83,1 63,8
Egenkapital 23,2 19,5 19,4
Antal ansatte 30 28 23
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126