23948sdkhjf

Skare-konkursbo frygtes bedraget: Pengene kom aldrig til Vejen

Føljetonen om eftervirkningerne i konkurshistorien om kødkoncernen Skare har taget endnu en drejning. 

Denne gang involverer det konkursboet Skare Meat Packers, en kunde i Spanien, en forfalsket faktura og 775.000 forsvundne kroner. 

Det skriver Jydskevestkysten.

Det betragtelige varelager efter Skare-konkursen blev videresolgt af kuratorerne til en pris på over 70 mio. kr., og noget af dette salg var til en kunde i Spanien, der købte et parti kødvarer for 775.000 kroner. 

Efter kødet var blevet afsendt fra Vejen, hvor Skare Meat Packers inden konkursen rådede over 120.000 kvadratmeter, kunne konkursadvokaterne dog konstatere, at betalingen ikke var indgået på konkursboets konto. 

"Via dialog med kunden har kuratellet erfaret, at kunden og konkursboet har være udsat for bedrageri, idet konkursboets anmodning om betaling til konkursboets konto, er blevet forfalsket på vej til kunden, hvorefter kunden har indbetalt fakturabeløbet til en konto i en portugisisk bank", står der i kreditorinformationen, som Jydskevestkysten har fået aktindsigt i. 

Ifølge avisen forventes det, at det spanske politi inddrages i sagen, mens konkursboet og de to kuratorer, Boris Frederiksen, Poul Schmith/Kammeradvokaten, og Corna Levin Munch, Kirk Larsen & Ascanius, undersøger hvad en civilsag mod den spanske kunde vil koste.

- I første omgang har vi taget det meget kliniske, juridiske synspunkt, at når den faktura, kunden i første omgang har modtaget fra os, var en faktura med vores kontonummer på - og at kunden af årsager, vi ikke kan forklare, har valgt at betale til en anden konto - så er det for så vidt ikke vores problem, siger Boris Frederiksen til Jydskevestkysten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094