Det er ikke meget af et kaffebær, der rent faktisk bliver brugt til at lave kaffe. Der er både "pulp", der ligger rundt om kaffebønnerne, og så er der selve kaffebønnerne, hvor en stor del bliver til kaffegrums i processen, før man får en kop kaffe.
Pulpmængden er sjældent et problem, da den oftest bruges som gødning og derfor ikke går til spilde. Kaffegrums derimod er et spildprodukt, men også et produkt, som flere virksomheder er begyndt at kigge på, da det kan bruges til forskellige ting.