23948sdkhjf

Fra et fyrrum i Kolding til en milliard kopper kaffe: Landet mest solgte kaffemærke fylder rundt

En milliard kopper Merrild-kaffe om året. 

Det er resultatet af købmanden Møller H. Merrilds arbejde i fyrrummet under sin købmandsbutik i Kolding i 1960'erne. 

Her anskaffede han sig en kafferister og begyndte at eksperimentere med kaffeblandinger, og ved at blande forskellige typer af kaffebønner kunne han tilbyde forskellige varianter af kaffe, som havde samme gode smag året rundt uanset høst. Med løssalg direkte fra sækken kunne kaffen sælges til konkurrencedygtige priser, og danskerne kunne købe ind efter vægt og det foretrukne kaffeblend.

21. september markerer Merrild-mærket, der de seneste knap 10 år har været en del af den italienske kaffefamilie Lvazza, et 60-års jubilæum for Merrild-brandet.

- Vi er utrolig stolte af Merrild som brand. At Merrild efter 60 år stadig er Danmarks største kaffebrand, er en imponerende bedrift. Virksomhedens udvikling og evnen til at tilpasse sig de nyeste kaffetrends uden at gå på kompromis med kerneværdien, kvalitet, er det, der gør Merrild til noget særligt. 

- Denne filosofi har været nøglen til vores succes, og vi er overbeviste om, at vores øgede fokus på produkter i nye kaffesegmenter vil gøre, at Merrild fortsat vil være en favorit blandt kommende generationer af kaffedrikkere, udtaler Tom Faurschou, administrerende direktør, Lavazza Danmark, i en pressemeddelelse.

Jubilæet fejres  med en fest for alle ansatte, repræsentanter fra Lavazza-familien og virksomhedens ledelse fra Torino.

Fra Kolding til Italien

I 1964 - fire år efter han købte sin første kafferister -  etablerer Møller H. Merrild kaffevirksomheden Merrild med lager-butikken i Skolegade i Esbjerg: Merrilds Kaffelager. 

I de følgende åbner Merrild mere end 20 butikker i form af kaffelagre i hele Jylland, inden han i 1970 starter sin egen produktion af kaffe med et automatisk risteanlæg. 

Ni år senere sælger Møller H. Merrild sit livsværk til hollandske kaffeproducent Douwe Egberts, og i løbet af 1980'erne byder Merrild på flere historiske fikspunkter: I 1984 laceres Merrild Special, der stadig er i handlen, to år senere introduceres mærket Café Noir, mens Merrild i 1987 går over i dansk tv-historie.

Reklamefilmen med Merrild-postbuddet og det velkendte slogan ”Merrild – sætter smag på hele din dag” blev Danmarks første officielle reklamefilm. Den går i luften den 1. oktober kl. 19 på TV-Syd, hvor kulturminister H.P. Clausen får æren af at trykke på sendeknappen i TV-studiet.

I 2011 sluttede imidlertid en epoke på dansk jord - her lukkede Merrild nemlig sin danske produktion for at rykke den til Holland. 

Merrild har i dag dansk hovedkontor i Fredericia.

Lavazza Danmark havde i 2023 en omsætning på 937 mio. kr. - mere end en fordobling siden 2019. Overskuddet lød da på godt 35 mio. kr.

I 2023 trådte Merrild ind på markedet for single serve med lanceringen af kaffekapsler. Sortimentet omfatter tre varianter, som repræsenterer smagene fra Merrilds produkter: Merrild 103, Merrild Signature Blend 64 og Merrild Signature Blend 56.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078