23948sdkhjf

Nyt laboratorium og nye arbejdspladser på vej hos Eurofin Steins

I det nye år skal Eurofin Steins nyeste laboratorium stå færdigt, og allerede mellem jul og nytår går virksomheden på jagt efter 100 nye medarbejdere.
Det skriver JydskeVestkysten.

Eurofin Steins udvider i det nye år sine eksisterende laboratorieforhold med 6000-7000 nye kvadratmeter i form af et helt nyt laboratorium. Først til sommer befolkes de nye bygninger, men allerede til januar vil det nye laboratorium ude fra se færdigt ud.

- Men så kommer alt det indvendige, som skal til. Vi skal have rigtig meget teknik og laboratorieudstyr ind, og det skal vi bruge nogle måneder på, vurderer administrerende direktør Svend Aage Linde overfor JydskeVestkysten.

Eurofin Steins har valgt at samle sine afdelinger i Odense, Holstebro, Hørning og Vejen i Vejen. Alle ansatte har i den forbindelse fået tilbud om at rykke med – et tilbud som 65 medarbejdere har taget imod, mens 115 har sagt nej tak. Det betyder, at virksomheden får brug for omkring 100 nye medarbejdere i det nye år, og det er primært laboranter, virksomheden er på udkig efter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141