23948sdkhjf

Amager Bryghus hitter i udlandet

Eksporten fra det lille bryghus på Amager udgør efterhånden halvdelen af den stigende produktion. Engangsfustager har været med til at løse et stort problem.
Det skriver Berlingske.

Fremgang er kendetegnende for det snart syv år gamle Amager Bryghus. For otte uger siden fik bryghuset nye, større tanke i produktionen, der øgede kapaciteten med 85 procent.

Og større kapacitet er der brug for i bryghuset, der så småt er ved at få hul igennem på en række eksportmarkeder. I dag sluger eksporten omkring halvdelen af produktionen, og særligt USA og Skandinavien er de store aftagere. Blandt andet er Systembolaget i Sverige en vigtig kunde.

Salget til USA har tidligere været besværet af store transportomkostninger. En ny, let emballage har dog hjulpet gevaldigt på salget:

- Det nye er engangsfustager. De er lavet af pap og plastik – lidt i stil med bag-in-a-boxvin. Det er virkelig ved at lå igennem, og det gør en stor forskel. Kunderne har nu vænnet sig til dem, og de rynker ikke på næsen af dem. Selv italienerne har sagt god for det – og er de med, så er lang de fleste altså, fortæller den ene af Amager Bryghus to stiftere, Morten Valentin Lundsbak, til Berlingske.

Vil være herre i eget hus
Den positive udvikling kan også aflæses i bryggeriets regnskab. Bruttofortjenesten nåede i 2013 op på fire millioner kroner – over en fordobling i forhold til 2012. Samtidig er bundlinjen fordoblet til en millioner kroner

Fremgangen skal bruges til at realisere stifterne, Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storms, drømme om at bytte tilværelsen som lejer ud med ejerskab af bygninger, de selv designer til ølbrygningen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08