23948sdkhjf

Marel sælger sandsynligvis intet på FoodTech

FoodTech '14, som begynder i dag, er først og fremmest en relationsmesse for internationale Marel i Danmark. Det handler om at lytte til branchen og være opmærksom på trends.
Food Supply på FoodTech '14

Fra tirsdag til torsdag foregår FoodTech '14-messen i MCH Messecenter Herning. Metal Supply har i den forbindelse mødt den danske afdeling af den internationale procesproducent Marel, som er til stede på årets messe.
- Sådan noget ville man slet ikke lave i dag. Bakterierne ville sætte sig overalt, siger fabriksdirektør Jesper Hjortshøj og viser en udstillet museumsgenstand i mellemgangen hos Marel i det nordlige Aarhus.

Det er et transportbånd med vejemodul fra midten af 80'erne, hvor vægtens computertaster sidder på gummifjedre.

Stadig bedre hygiejne og en evig kamp mod baktusser er en vedvarende trend for alle producenter af procesudstyr i rustfrit stål, og ikke mindst når fødevareskandaler rammer branchen, som det er sket i år.

Men også værktøjer til sikring af sporbarhed og resursebesparende foranstaltninger er store trends i tiden, fortæller Jesper Hjortshøj.

Mandskabsbesparende foranstaltninger er endnu en uophørlig megatrend, som Marel forholder sig til. Og endelig er der ensartethed. Forbrugerne går stadig mere bort fra at købe kødpakker med forskellige vægtstørrelser og med varierende priser, der udmåles efter kiloprisen. Trenden går stadig mere i retningen af nøjagtig ens vægt og dermed ens priser.

Spild af kød er penge
Det stiller også krav til nye metoder, som udnytter råvarerne bedre.

- Forestil dig en lakseside på 800 gram, som skal deles i seks portioner á 125 gram. Der bliver 50 gram til overs, som man ikke kan bruge til en hel portion, men hvis man skærer stykkerne i varierende størrelser på mellem 115 og 140, så vil man kunne undgå det spild, og 50 gram spild per lakseside løber op i rigtig mange penge.

Endnu en trend på fremmarch er hurtigere mad i familierne. I 1950 brugte man i gennemsnit to og en halv time på et familiemåltid. I dag er tiden 35 minutter. Det skaber nye produkter og nye udskæringer. Også i Danmark er den lynstegte kyllingefilet nu blevet introduceret. En såkaldt "minutsteak", hvor kyllingefileten er skåret i tynde lag.

I stedet for at man tager en filet, som bliver større og større og steger den i lang tid, så den er tør og kedelig i den lave ende og stadig utilberedt i den anden side efter lang tids stegning, nævner han.

En relationsmesse for Marel
Når Marel dukker op på FoodTech, er det ikke for at sælge noget her og nu.

Vi bruger messen til at fastholder relationerne med vores danske kunder, og hvor vi kan vise det udstyr, vi har udviklet siden sidst. Det er altid et vigtigt nedslag for os, hvor danske fødevareproducenter skal ud og sparke lidt dæk, siger Jesper Hjortshøj.

Han siger, at det typisk er kernekunderne, man møder og taler med.

- Men vi håber også utroligt meget på at møde nye mennesker. Det er en fordel for os alle, at vi her mødes på neutral grund. Hjemme hos en selv fokuserer man alt for meget på, om gulvtæppet ser ordentligt ud. Her skal vi ikke engang selv sørge for kaffe på kanden, og så kan vi koncentrere os om det vigtige.

Kunder er langt fra nogen, der blot bestiller en maskine og tager den med sig, og derfor er messen et oplagt sted at vedligeholde relationen.

Dermed er selve messen ikke det sted, hvor handlerne indgås og kontrakter skrives under. Kun i tilfælde af, at forarbejdet er blevet gjort og man har aftalt at underskrive på messen over et festligt glas.

Konkurrence med globalt fokus
Men foruden messeudstillingen er Marel også en del af årets nye tiltag FoodTech Challenge, hvor studerende skal løse udfordringer for en række større virksomheder som Marel.

Hvor den almindelige messeudstilling især har fokus på indenlandske trends, har konkurrencen især fokus på globale trends og udfordringer, fortæller Jesper Hjortshøj.

Østasien er aktuelt et marked i rivende udvikling, og derude har man typisk nogle ganske anderledes forbrugerpræferencer, som stiller krav til, hvad maskinerne skal kunne.

- Og det udfordrer især maskinbranchen, som er en lidt konservativ branche, siger han og nævner blot ét af utallige eksempler.

Det nytter for eksempel ikke, at man hænger kyllingerne i deres fødder på et kinesisk kyllingeslagteri. Det ødelægger fødderne, der spises som delikatesse i Kina.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094