23948sdkhjf

Danisco: Glæde over vedtagelse af FIA-pakken

Forbrugerne og fødevareindustrien har grund til glæde. EU har vedtaget sin Food Improvement Agents Package (FIAP). FIA-pakken er et meget omfattende regelkompleks, som sikrer ensartet brug af tilsætningsstoffer og enzymer i hele EU.
Det betyder mere sikkerhed for forbrugerne, fordi fødevarer i EU skal overholde de samme strenge krav for tilsætningsstoffer og enzymer. Det gælder også, når de handles mellem EU-landene. Fremover skal alle tilsætningsstoffer og enzymer evalueres af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, European Food Safety Authority (EFSA).

- Danisco har fulgt arbejdet med FIA-pakken tæt, og vi er meget tilfredse med det færdige resultat. Det er et stort fremskridt for forbrugerne, der kan have tillid til, at tilsætningsstoffer fra nu af skal leve op til de samme sikkerhedsstandarder i alle EU-landene. For os som industri gør harmoniseringen på især enzymområdet, at vi kun skal have dem godkendt et centralt sted. Samlet set et godt resultat for både forbrugerne og industrien, siger Lisa Jensen, Regulatory Affairs Manager.

Udover en harmonisering af reglerne betyder vedtagelsen også, at der bliver faste tidsfrister for godkendelsesprocedurerne og kortere behandlingstid af industriens ansøgninger.

Desuden skal EU-landene i fremtiden overvåge forbruget af tilsætningsstoffer og indberette resultaterne til EU-Kommissionen og EFSA.

Kilde: Danisco

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11