23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny prodekan for Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Når Erik Bisgaard Madsen tiltræder som prodekan for forskning på LIFE den 1. april 2010, bliver det med særlige mål om at styrke samarbejdet mellem forskning og erhverv.
På den måde sikres at resultater fra frontforskningen bliver udnyttet til gavn for både samfund og virksomheder. Særligt vil han sætte fokus på at styrke områder med fokus på biotek-erhverv samt erhverv, der kan sikre en klimavenlig produktion af fødevarer.

Erik Bisgaard Madsen vil arbejde for at skabe endnu stærkere bånd mellem LIFE og nationale og internationale samarbejdspartnere, han vil styrke fakultetets tiltrækning af konkurrenceudsatte midler, som i stadig stigende grad er vigtige for universiteterne i Danmark, og endelig ønsker han en yderligere udvikling og internationalisering af ph.d.-området.

Erik Bisgaard Madsen kommer fra en stilling som direktør for Fødevaresikkerhed & Veterinære forhold i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han er uddannet dyrlæge, ph.d. og merkonom og har tidligere arbejdet som vice-administrerende direktør for Danske Slagterier og Danish Meat Association.

Han har desuden haft ansættelser ved Statens Veterinære Serumlaboratorium og i en dyrlægepraksis.

Han har gennem en årrække været formand for Det Strategiske Forskningsråds programkomite for Sundhed, Fødevarer og Velfærd og er medlem af bestyrelsen for DTU, af Fødevareministeriets Fødevarekontroludvalg og af Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Erik Bisgaard Madsen efterfølger prodekan for forskning på LIFE gennem fem år Torben Greve.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174