23948sdkhjf

Videnskabsministeren vil have forskning ud i fødevareerhvervet

Danmarks fødevareforskning er blandt den bedste i verden – og det skal fødevareerhvervet have gavn af.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen besøgte mandag VIFU (Videncenter for fødevareudvikling) i Nupark i Holstebro.

VIFU havde inviteret ministeren for blandt andet at diskutere, hvordan man kan overvinde de barrierer, der opstår, når viden og forskningsresultater om fødevarer, skal spredes ud og anvendes af de små og mellemstore fødevarevirksomheder.

Ofte har disse virksomheder hverken tid eller økonomi til at sætte sig ind i den viden, som universiteter og andre institutioner tilbyder dem og endnu mindre til at indgå i forskningssamarbejde på trods af, at det ofte vil være til gavn for virksomhederne.

Regeringen satser massivt på fødevarer
Videnskabsministeren er meget interesseret i denne problemstilling og så frem til på mødet at høre VIFUs erfaringer. Ministeren anser fødevareerhvervet for et vigtigt vækstområde:

- Regeringen satser i disse år massivt på fødevareområdet, fordi det er et af de områder, hvor Danmark står stærkt både forsknings- og erhvervsmæssigt – nu skal vi bare blive bedre til at formidle det, og her er VIFU en væsentlig aktør.

- Formidling af viden mellem fødevareerhvervet og forsknings – og uddannelsesinstitutioner er præcis det, som VIFU arbejder med, og som vi er gode til. Vores erfaring er, at den viden der formidles skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Desuden er det vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder får hjælp til at styre hele processen fra ide til implementering og herunder få adgang til lige præcis den viden, som de har brug for, lyder det enigt fra VIFUs direktør Dorte Storper.

Hvor skal forskningsmidlerne placeres?
Charlotte Sahl-Madsen fremhæver, at det er vigtigt at forskningsmidlerne investeres, hvor de gør en forskel og skaber størst effekt i fødevarevirksomhederne. Ifølge videnskabsministeren vil det være en fordel at man inden for forskningen fokuserer på nogle få kerneområder og sørger for ikke kun at have fokus på teknologiske løsninger, men også på at udvikle innovationskraften i fødevareerhvervet.

Et eksempel på VIFUs arbejde med brobygning er ProjektAcceleratoren, der er en projekt- og praktikformidling, som kobler studerende fra alle landets uddannelsesinstitutioner med virksomheder. Med denne ordning får de studerende erhvervserfaring og reelle kompetencer, mens virksomhederne får et indblik i, hvad en højtuddannet medarbejder kan tilføre deres virksomhed. I sidste ende er målet med ProjektAcceleratoren, at der skabes flere arbejdspladser til højtuddannede i fødevareerhvervene.

- VIFU har bl.a. via ProjectAccelleratoren gjort sig gode erfaringer med at udbrede viden fra universiteter til fødevarevirksomheder og er involveret i mange lokale projekter. De erfaringer vil vi gerne brede ud til hele Danmark ved f.eks. at gøre ProjektAcceleratoren til en permanent, landsdækkende ordning, fortæller Dorte Storper afsluttende.
Læs mere om: Vifu
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14