Snaps i stride strømme giver sorte tal på bundlinjen
I Nexø ligger en gammel fiskehal. Men det er årtier siden, at fiskeriet havde kronede dage på Bornholm, og der er ikke flere sild i farvandet ved Sønder Hammer. Fisketønderne er tomme og erstattet med akvavit, sevablødda og honningsyp.
Det går langt bedre for de alkoholbaserede drikkevarer end det gør for fiskeriet, og derfor udvidede Den Bornholmske Spritfabrik for nogle år siden ved at flytte lokaler fra Hasle til den tidligere fiskehal i Nexø.
Faktisk vokser Den Bornholmske Spritfabrik år efter år. En kontrolleret vækst, jovist, men en vækst, der betyder, at man har haft mulighed for at investere i produktionen og dermed trække nye kunder til butikken.
- Vi har ikke vækstet så meget, at vi har råd til en farveprinter. Derfor bliver vi nødt til at have sorte tal på bundlinjen, siger ’spritter’ og indehaver Niels Frost Jensen og lyser op i et stort smil. For det går ikke så ringe endda.
Udviklingen ligger hos de små
Succesen er kommet i takt med, at Den Bornholmske Spritfabrik har lagt en klar strategi: Udvikling ligger hos de små. Så selvom man er glade for de kunder, der sender flaske efter flaske igennem produktionslinjen, så ligger udfordringen i de mindre kunder, der med et ’mikro-produkt’ drømmer om at skabe den næste trend. Og udfordringer kan Niels Frost Jensen godt lide.
- Snaps Bornholm er et meget godt eksempel. De laver snaps, vi laver snaps. Men vi er ikke hinandens konkurrenter. I dag er vi nærmest ’forlovede’. De kom med ambitionen om at lave verdens stærkeste chilisnaps. Jeg sagde: ’Det kan vi godt. Men I kommer selv til at prøvesmage!’, griner indehaveren og tilføjer, at løntapning spreder risikoen på fabrikken, som dermed ikke lægger alle æg i én kurv.
Snaps og snaps
Det er ikke et problem, at I laver ’Bornholmersnapsen’, og at jeres kunde hedder ’Snaps Bornholm’?
- Det gør ikke så meget. Deres produkt adskiller sig markant fra vores. Og hvis de har succes, har vi også succes. Men hvis de en dag vælger at få deres snaps produceret et andet sted, end på Bornholm, kan det da godt være, at vi skal have en stille snak om navnet, siger Niels Frost Jensen.
Er der ingen regler for, hvornår man må give et produkt brandet ’Bornholm’?
- Ikke som sådan. Forudsætningen er i hvert fald ikke, at råvarerne udelukkende skal komme fra øen, ellers kunne Bornholm hverken producere øl eller chokolade. Man skal i hvert fald ikke bilde sig selv ind, at vi render rundt på Hammerhus og plukker havtorn og enebær med en pincet. Det ville være utroværdigt at bilde folk ind, mener Niels Frost Jensen.
Snaps i hænderne
Den Bornholmske Spritfabrik har 10-12 faste kunder. De udgør samlet et ’rationelt produktionsapparat’, som Niels Frost Jensen siger.
Det er afgørende med en alsidig produktionslinje, der kan tappe på forskellige typer flasker og også kan skifte mellem korkpropper, skruelåg og kapsler. Produktionen er automatiseret - men det har den ikke altid været.
- Før i tiden kunne vi producere 500 flasker på en uge. I dag kører vi hurtigt 2.000 flasker i timen, siger Niels Frost Jensen, der har kapacitet på 200.000 liter spiritus på fabrikken. Men robotter er der ikke behov for hos Den Bornholmske Spritfabrik.
- Vi kører ikke så store produktionsserier, at det berettiger til fuld automatisering. Og så kan vi bedst lide, at alle flaskerne har været gennem vores hænder, siger han.
Mikrobryggerier banede vejen
Gennem årene har Den Bornholmske Spritfabrik selv måttet opfinde den dybe tallerken langt hen ad vejen. Man har selv konstrueret og udbygget produktionslinjen.
- Vi har købt brugte enheder, blandet andet fra Lensgård Olie. Jeg kan selv bygge, og vi har to reparatører ansat, som også kan bygge og udskifte de respektive enheder, fortæller Niels Frost Jensen, mens han viser rundt på fabrikken, hvor de traditionelle akvavitter står på lager side om side med kaffe- og lakridsshots.
Hvorfor tror du, at snapsen er blevet så populær igen?
- Jeg tror, det er hjulpet på vej af mikrobryggerierne. Det var i mange år umoderne at drikke øl. Så kom specialøllene på banen, og øl fik en revival. Det samme gælder snapsen. Folk vil gerne købe noget særligt, noget ikke alle køber eller har adgang til, siger Niels Frost Jensen.
Hvem er jeres største kunder?
- Ingen butikker har vores produkter i eneforhandling. Vi har behov for detailhandlen for at få de bedste betingelser hos vores underleverandører, men det er i specialhandlen, at vækstpotentialet ligger, siger Niels Frost Jensen.
