De laver vand om til vegansk ost
Folkene bag Cheese It Yourself har vundet tre priser
Det fortæller dtu.dk.
Ved hjælp af en blanding af plantebaserede ingredienser kan det innovative produkt forvandle vandet fra en dåse kikærter til en skærefast vegansk ost.
Senest har holdet fået topplacering i GreenTech-kategorien ved innovationskonkurrencen Venture Cup, hvor universitetsstuderende fra hele Danmark dyster om, hvem der har den mest nyskabende idé.
De fire studerende bag produktet har ifølge dtu.dk lavet startup-virksomheden Cheese It Yourself og arbejder på at gøre deres idé markedsklar, inden de bliver kandidater til sommer.