Klumme: Et bæredygtigt valg?
Økonomi og vækst spiller en central rolle i den igangværende valgkamp. Men hvilken rolle spiller en bæredygtig økonomi og sikring af naturressourcer i den politiske debat?
Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er folketingsvalg lige om lidt. Det er meget tydeligt, at økonomi og vækst vil være de vigtigste emner i de politiske diskussioner frem til valgdagen. Det er mit håb, at diskussionerne også kommer til at handle om, hvordan vi skaber en bæredygtig økonomi i et bæredygtigt samfund, basseret på reelle værdier. Og der er ikke noget mere værdifuldt for et samfund eller et menneske, end det vand og den mad, der holder os i live.
Videnskaben fortæller, at biodiversiteten (antallet af vilde dyre- og plantearter) trods politiske målsætninger om det modsatte, stadig er i tilbagegang. Vandmiljøer lever ikke op til politiske mål om god økologisk tilstand. Pesticidforbruget er trods den ene og anden handlingsplan stadig for højt. 100 vandboringer lukkes hvert år bl.a. som følge af forurening med disse pesticider. Samtidig er landets største naturforvalter, landbruget, ”på røven” rent økonomisk.
Jeg håber, at der i den igangværende valgkamp bliver skabt politisk gehør for, at forudsætningen for morgendagens bæredygtige økonomi hænger uløseligt sammen med forebyggende foranstaltninger, der beskytter vores samfunds reelle og uvurderlige værdier. Vores naturgrundlag og de mennesker, som bor her.
Hvis det lykkes bliver økologien også et helt naturligt element i diskussionerne, fordi økologi er et af de mest oplagte redskaber til at løse mange af ovennævnte udfordringer. Et øget forbrug af økologiske fødevarer vil føre til, at en stadig større del af dansk landbrug bliver omlagt til økologisk drift. Det giver gevinst for både drikkevand, vandmiljøet og biodiversiteten. Den største enkeltstående forbruger af fødevarer i Danmark er det offentlige. I de offentlige køkkener serveres der hver dag op mod en halv million måltider. Enkelte steder er en stigende andel af råvarerne økologiske, men der mangler en klar politisk målsætning for andelen af økologi i den offentlige bespisning, før det for alvor batter noget.
Fødevarestyrelsen anbefaler 30 pct. økologi som et led i sund kantinedrift, og enkelte af partierne har barslet med forslag om politiske målsætninger i tråd med denne anbefaling. Det giver god mening i forhold til bæredygtigheden i vores fødevareproduktion, både miljø-mæssigt og økonomisk. Landbrugets samlede gæld er i dag det firedobbelte, at det statsunderskud, den siddende regering har budgetteret med for 2012. Økonomien i traditionel landbrugsdrift er ikke bæredygtig, som det ser ud i dag. Der er brug for markante ændringer i retning af en produktion, der både giver sunde kvalitetsfødevarer til forbrugerne og samtidig producerer disse varer på en måde, som beskytter vores allesammens fælles naturgrundlag. Det er der værdi i for samfundet på mere end et plan. Økologien og de forbrugere, der i stigende grad ”stemmer” på den med indkøbskurven, har vist vejen. Det er mit håb, at valgkampen og den efterfølgende regeringsførelse vil vise, at der også er politisk mod til at handle i bæredygtig retning. 30 pct. økologi i det offentliges fødevareindkøb er en god begyndelse, og al erfaring viser, at det kun resulterer i en marginal prisforøgelse.
For den lille merpris sikrer man grundvand, og skal ikke i fremtiden bruge millioner af kroner på nye vandboringer, hver gang en gammel lukkes på grund af pesticidforurening. Politik lever et sted i grænselandet mellem tro og viden. Mit håb for valgkampen er, at man tager ansvar for den viden, man har, og omsætter den til handlinger, man tror på kan skabe de nødvendige, bæredygtige løsninger. Det kræver politisk mod at handle og skabe grobund for den omstilling. Måske får vi det mod at se, inden det forestående valg.
Kilde: Økologisk Landsforening
