23948sdkhjf

Fisk tilbagekaldt efter fund af listeria

Fiskevirksomheden Hirtshals Seafood har tilbagekaldt flere varmrøgede fiskeprodukter solgt i en række danske supermarkeder efter fund af listeria.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om varmrøget laks, varmrøget makrel, varmrøget makrelfilet og varmrøget sild, der blandt andet kan købes i Bilka, Føtex, Rema 1000, Netto, Kvickly og Super Brugsen.

De tilbagekaldte fiskeprodukter er af mærkerne Hirtshals Røgeri, Rema 1000, Vores, Bådsmand, Blue Ocean, Gestus og Omhu og har sidste anvendelsesdatoer fra 22. november til 10. december 2019.

Forbrugerne rådes til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kassere dem.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079