23948sdkhjf

Kokkelandsholdet skifter navn

Forventningerne og ambitionerne er store forud for IKA Culinary Olympics i Stuttgart. Både forberedelserne op til, hvor træningsmodstandere er fejet af banen, senest mod det norske landshold, hvor Cateringlandsholdet vandt overbevisende.

I forbindelse med at Kokkelandsholdet optræder ved OL, ændrer Kokkelandsholdet navn til Dansk Gastronomisk Union og får nyt logo. Om baggrunden fortæller Formanden for Dansk Gastronomisk Union, Uffe Nielsen:

- Vi er ofte stødt på forvirring blandt sponsorer, mediefolk og helt almindelige mennesker, når vi både som organisation og landshold optræder under ét navn, og forvirringen bliver ofte større, når vi så fortæller, at under organisationen Kokkelandsholdet ligger også vores Cateringlandshold. Det vil vi gerne ændre, så vi nu samler landsholdene under Dansk Gastronomisk Union, siger han, og fortsætter:

- Vi har en ambition om at samle hele det gastronomiske Danmark under samme organisation, hvilket blandt andet betyder, at Tjenerlandsholdet er blevet en del af Dansk Gastronomisk Union, og flere hold kan være på vej.

Samler det gastronomiske Danmark
Om det nye logo og navn og det forestående OL – siger CEO for Dansk Gastronomisk Union, Morten Juul Andersen:

- At samle hele det gastronomiske Danmark under samme paraply er den rigtige løsning, da vi alle kæmper for det samme, at udvikle, udfordre og udbrede dansk gastronomi, og han, og uddyber:

- Vi ser frem til at konkurrere for første gang i nye landsholdsjakker med det nye logo og navn under IKA Culinary Olympics, hvor vi forventer at kunne slutte i toppen. For Cateringlandsholdet håber vi på en absolut topplacering, hvilket vil sige i top 3. Mens vi håber at kunne tangere den bedste placering nogensinde med Kokkelandsholdet. Holdene har trænet hårdt og intenst og er sultne efter at komme i kamp, siger Morten Juul Andersen.

Dansk Gastronomisk Union vil hver dag under OL sende live fra konkurrencerne, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på stemningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079