23948sdkhjf

Co-Ro: Kina er på vej op igen

Saftgiganten Co-Ro med hovedkvarter i Frederikssund har oplevet et totalt kollaps på sit særdeles vigtige marked i Kina som følge af coronakrisen, men nu går det fremad igen. Kina-markedet er så småt ved at åbne sig, og der er ikke tegn på, at omsætningen uden for Kina vil blive ramt lige så hårdt.

Det skriver Lokalavisen Frederikssund.

- Kina udgør en stor del af vores marked, så med 400 ansatte i Kina og ingen indtægter herfra har det været hårdt. Meget hårdt. Men fordi det har været en periode, man kan se enden på, har det for nuværende ikke medført afskedigelser. Hverken i Kina eller Frederikssund, hvor vi fortsat producerer på fuld kraft, siger direktør Søren Holm Jensen til lokalavisen.

Co-Ros juicekoncentrater bliver i Kina primært solgt til hoteller og restauranter, mens salget i andre lande mest sker til private. Da covid-19 ramte Kina, blev hoteller og restauranter lukket, og dermed forsvandt cirka 20.000 Co-Ro-kunder i ét hug, nævner mediet.

Co-Ro omsatte i det seneste regnskabsår for cirka 1,9 milliarder kroner, deraf cirka 20 procent i Kina. Overskuddet blev på 111 millioner kroner, og virksomheden har en særdeles velpolstret egenkapital på over en milliard kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.163