23948sdkhjf

Scandic Food med bedste resultat i 10 år

Scandic Food, der står bag varemærker som Svansø og Vendelbo, præsterede i 2019 sit bedste resultat siden 2010. Overskuddet blev 26,4 millioner kroner før skat, en stigning på 10,6 millioner sammenlignet med året før.

Stigningen på bundlinjen er realiseret, selv om Scandic Foods omsætning dykkede med næsten 10 millioner kroner til knap 516 millioner. Omsætningen har ligget i nogensinde samme niveau siden 2011.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar til regnskabet fra Scandic Foods direktør, Lillie Li Valeur, der tiltrådte på topposten 1. marts i år. Men i regnskabet konstaterer ledelsen, at resultatet på de 26,4 millioner lever op til forventningerne. Det fremgår, at blandt andet et ændret produktmix har været med til at trække indtjeningen op.

- Såvel hjemme- som eksportmarkedet er fortsat præget af hård priskonkurrence og yderst vanskelige konkurrencevilkår, skriver ledelsen også, og den forventer, at resultatet i 2020 bliver lavere end i 2019.

- Der fokuseres fortsat på gennemførelse af salgs- og marketingtiltag til stimulering og øgning af salget, ligesom der fortsat er fokus på optimeringer samt tiltag for opnåelse af yderligere effektivitetsforbedringer gennem større investeringer i produktionsanlæg, hedder det i ledelsens beretning.

Scandic Food er en del af Good Food Group-koncernen, som i november 2018 blev købt af kapitalfonden Maj Inves. De nye ejere lod allerede dengang forstå, at de ønsker en markant vækst via både øget produktionskapacitet og investeringer.

- Vi har en klar ambition om at vokse over de kommende år, ikke mindst internationalt, og den vækstagenda skal Lillie Li Valeur stå i spidsen for. Det bliver nok suppleret med nogle opkøb hen ad vejen, sagde Jørgen Dirksen, bestyrelsesformand i Good Food Group, til Food Supply i forbindelse med ansættelsen af Lillie Li Valeur.

Som administrerende direktør afløste hun Torben Christensen, hvis familie stiftede virksomheden i 1951 og drev den indtil Maj Invests overtagelse.

Scandic Food tilbyder en meget lang række fødevareprodukter - blandt andet marmelader, dressinger, honning og saucer - og og producerer selv de fleste af dem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094