23948sdkhjf

Aldi og Too Good To Go ruller lykkeposer ud i hele landet

I tæt samarbejde med madspildsvirksomheden Too Good To Go vil dagligvarekæden Aldi nu tilbyde kunderne frugt og grønt til reduceret pris i kædens 183 butikker landet over.

Der vil være tale om varer, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges i Aldi's butikker, men som sagtens kan spises. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Fra mandag 31. august vil alle danske Aldi-butikker hver dag sælge mindst to sunde lykkeposer med frugt og grønt i Too Good To Go-appen. Posen koster 29 kroner og indeholder frugt og grønt til en værdi af cirka 90 kroner. Det vil typisk være varer, der har fået lette knubs, eller hvor emballagen er blevet beskadiget.

Positiv respons i testperiode

Salget af Too Good To Go-poser med frugt og grønt er blevet testet i 33 Aldi-butikker fordelt over hele landet, og initiativet er blevet taget godt imod af såvel kunder som butiksmedarbejdere.

Pilotprojektet viste, at poserne med frugt og grønt til reduceret pris er meget populære, og alene i testperioden har Aldi sammen med Too Good To Go-brugerne reddet flere end 10.700 poser med frugt og grønt og dermed forhindret, at mere end 10 ton mad blev smidt ud. 

- I testperioden har vores butikker i gennemsnit solgt to frugt og grønt poser pr. dag, og de er stort set alle steder blev revet væk inden for en halv time. Det er et tydeligt signal fra kundene om, at konceptet virkelig giver mening, og derfor er jeg superglad for, at vi nu kan udrulle det på landsplan, siger Katrine Milman, CSR-chef i Aldi Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094