23948sdkhjf

RETTET: Naturli'-producent får 60.000 kr. i bøde og sur smiley for muggent smørbar

Opdateret 5. oktober: Af en tidligere rubrik fremgik det, at Naturli' havde modtaget sanktioner; der er i stedet tale om Naturli's producent Grønvang Food. Food Supply beklager fejlen.

Grønvang Food, som producerer en række af Naturli's plantebaserede fødevarer, har modtaget en bøde på 60.000 kr. samt en sur smiley af Fødevarestyrelsen for ikke at have trukket Naturli' Økologisk Smørbar tilbage trods forbrugerklager over mugforekomst i produktet. Det skriver JydskeVestkysten.

Smørbar-produkter blev trukket tilbage i slutningen af august, men allerede i juni kom de første klager over mug og skimmel i plantesmøreproduktet. I alt ti klager har virksomheden modtaget fra kunder i Danmark og Spanien.

- Vi er rigtig kede af, at kombinationen af sommervarmen og en kølekæde, som ser ud til at have være brudt, har medført risiko for skimmelvækst i nogle af produkterne. Og det på trods af, at referenceprøver (prøver af de produkter, der er sendt på markedet) ikke har vist skimmel, siger Naturli' Foods' direktør, Henrik Lund, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125